mandag den 31. oktober 2011

linjefagsdokument #11

Fredag d. 28/10:

Så er det blevet tid til at få fremvist vores film, og den er på ingen måde færdig. Vi mødte op til time i dag, og ville fortsætte vores redigering. Det fungerede slet ikke, projektet ville ikke engang åbne. Vi måtte derfor begynde helt forfra i Pinnecle, som på mirakuløs vis virkede igen. Vi begyndte forfra igen igen, og selvom stemningen var høj, virkede det virkelig uoverskueligt at skulle have et færdigt produkt i slutningen af timen. Vi fik hurtigt sat optagelserne sammen, og fandt ud af hvordan der kunne klippes i det nye program, som var rigtig godt. Vi besluttede os for at dele gruppen lidt op, sådan så nogle tog sig af opbygningen af filmen, og nogle tog sig af at klargøre lydsporet og planlægning af hvor reallyden skulle skrues op og ned for. Det blev utrolig presset! Men heldigvis var folk virkelig effektive og da vi allerede havde lavet filmen én gang, var det hurtigere at sætte optagelserne sammen. Vi blev færdige i sidste sekund, og mens vi så de andres film stod vores projekt og gemte, og det gør det stadigvæk her to dage senrere. Virkelig frustrerende!!! Det må bare ikke lykkes for os, men forhåbentlig ændrer det sig til næste MKD-time, hvor vi igen forsøger at vise vores film.

... tilføjelse... filmen er nu født!!! Der er lidt skønhedsfejl, men alt i alt er vi ret stolte.
Se den her:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar