onsdag den 30. november 2011

linjefagsdokument #18

Tirsdag d. 29/11:

Vi har i dag haft vores sidste time og derfor også sidste enme i MKD. Vi brugte det meste af dagen i klassen og fik undervisning i emnet internet. Vi blev præsenteret for et diasshow, hvorfra vi især diskuterede pædagogens rolle til internettet, samt nettets betydning for brugerne. Vi blev bl.a enige om, at barnets/brugerens verden og omverden samfundsmæssigt er så utroligt omskiftelig. Medierne kan derfor være med til at stabilisere en kaotisk hverdag, og skabe et rum med kontinuitet og ro. Alt er relativt, og meget afhænger af målgruppen, men generelt er dette noget som pædagoger bør støtte op om. I institutionerne bør det derfor være pædagogernes opgave, at skabe adgang til mediet, og yderligere være i stand til støtte barnet/brugeren i udviklingen af færdigheder og hernæst også omdannelsen til kompetencer.
Det er selvfølgelig også vigtigt at være kritisk! Der er mange dilemmaer ang. hvordan man bedst muligt beskytter og sætter rammer, uden at frarøve brugeren handlemuligheder og egenbestemmelse. Herunder kan man diskutere om ting som f.eks:

- Tidsbegrænsning på computerne
- Filtre og andre former for beskyttelse/afskærmning
- Blokeringer og udstikning af forbud

For mange målgrupper vil strengente beskyttende rammer virke spændende og udfordrende. Man risikerer derved ikke blot, at forbudene alligevel overskrides, men også at brugerne gør det i det skjulte, og ikke føler det korrekt og nødvendigt at spørge ind til vigtige emner som terrorisme, sex, kriminalitet osv. Pædagogens opgave er derfor også at være åben og interesseret i brugerens færden på nettet. De skal skabe dialog og kommunikation.

Internettet er et offentligt medie, og det er derfor også vigtig at være meget opmærksom og kritisk overfor den information man opsøger og modtager. Det er derfor yderligere vigtigt at forholde sig til:
- Webetik
- Kildekritik
- Rettigheder
- Ulovlig adfærd
- Markedsføring

mandag den 28. november 2011

Linjefagsdokument #17

Mandag d. 28/11:

Så fortsatte vores spilproduktion. Vi var kun to i gruppen, som mødte op fra start af, og vi gik derfor bare i gang. Vi startede med at se på tingene fra sidste time og fandt til vores skræk ud af, at samtlige af vores animationer var forsvundet fra begge baner. Vi kan ikke helt regne ud hvordan det er sket, men et bud er at vi har lavet en fejl i gemmeprocessen af gif'erne. Vi skulle hurtigt genskabe sidste uges arbejde, for at komme videre - det tog heldigvis ikke så lang tid.
Allerede i begyndelsen af dagen var det tydeligt at vi måtte ligge vores planer for spillet lidt om. Vi havde svært ved at regne ud hvordan vi skulle bære os ad med forskellige småting, såsom at få bundtet med ballonner til at svæve op sammen med Brian Bølle osv osv. Vi valgte derfor at slette banen og udtænke en ny idé for en anden bane, som var betydeligt lettere  at udføre. I stedet galdt det nu om at plukke julekugler fra et grantræ, smide dem ned af rampen, og få dem til at smadre. Det var ikke helt uden besvær, da vi ikke kunne finde den rette kombination af animerede effekter for at vores resultat blev som ønsket. Vi tilføjede derfor et ekstra objekt og fik det til at fungrer, dog lidt anderledes end planlagt. Nu stod vi så med to sider ud af fire, kun med en time igen. Det skulle derfor gå lidt hurtigt, at få bakset en informationsside sammen, samt læse hvad den sidste side skulle bruges til. Vi valgte at lave det som en bog, hvor man på forsiden så spillets titel, og herfra kunne klikke videre til næste side, som var her banerne kunne vælges. Inde i bogen var der på hver side et billede af hver bane og under hver billede var en beskrivelse.... en lidt lang beskrivelse...
Vi blev færdige i sidste sekund, og fik fremvist vores produkt for de andre. Det blev modtaget fint. Vi fik ros for at vi havde fået prævet så meget forskelligt af som vi havde, hvilket vi var glade for, da det var et af vores primære formål med spillet. Vi fik dog også af vide, at vi med al vores tekst nok ikke henvendte os 100% til vores målgruppe, og at vi burde have udnyttet illustrationen af bogen meget mere ved fx at kunne bladre frem og tilbage til flere sider. Kritik jeg giver helt ret i! Men det har virkelig været et underholdende og meget udfordrende forløb. Min tålmodighed er blevet testet endnu engang, og igen i dag er min frustration over tidspresset og min perfektionisme gået ud over programmet, som måtte tage imod lidt verbale aggrationer...

Her kan i finde vores færdige julespil:

https://docs.google.com/open?id=0B8c6BKBQ-BTlMjUxZWQ2ZTctOTE0Mi00YzU5LWEzZDctMDZkNTk0MGIyYjhm

Du vil blive ført til en side, hvor i skal arbejde lidt for at se filmen. Tryk download ude i højre side, og tryk 'kør' to gange... Spillet er til mindre børn og barnlige sjæle, så god fornøjelse!!! :)

Linjefagsdokument #16

Tirsdag d.22/11:

I dag startede vi vores spilproduktion. Vi arbejdede i programmet Mediator, og fik et par gode sider at hente lyde, gif'er og clip arts (www.dejligbjerg.dk, www.giffengaffenguffen.dk, www.findsounds.com, www.incompetech.com).
Der blev, fra lærerens side af, sat nogle rammer for spilproduktionen. Så spillet skulle i sidste ende opfylde følgende krav:
- Minimum 4 sider/dias, meget gerne flere!
- Indeholde samtlige former for medier (lyd, animation, foto, tekst)
- Mål og målgruppe
- Overvejelser ang. type/genre
- Introduktions side med information
- Design

I gruppen blev vi hurtigt enige om, at det var vigtigere for os at komme rundt i programmet og lære de forskellige funktioner og muligheder. Vi brainstormede først på en idé om en bølle, som skulle drille sig igennem de forskellige baner. Et spil som skulle være på niveau med div. Oline-spil, og som aldersmæssigt passede til børn på omkring 5 år.
Vi brugte det første lange stykke tid på at navigere rundt i programmet, og vi fandt hurtigt ud af, at vores ambitionsniveau for spillet ikke kunne være for højt, da produktionen er utrolig kompliceret og tidskrævende. Dette skyldes selvfølgelig at vi alle startede uden nogen form for viden og erfaring med spilproduktioner. Alt vi kendte til programmerne var de basale færdigheder som tekstbokse, indsætte billeder osv. På den måde skulle vi lege/lære os frem til alle løsninger, og mange gange stødte vi hovedet mod en mur, og måtte ændre på vores idéer. Vi fik til sidst lavet en bane, som vi æstetisk var rigtig godt tilfredse med. Vi fik lavet animationsstier til en masse små kagemænd, som skulle fanges og trækkes ned til Brian Bølles mund, hvorefter han spiste dem fra Bagerjomfruen Fru Smidt. Her fik vi også med Franks hjælp fundet frem til at program, der kunne redigere i vores gif'er. Vi havde nemlig en del besvær med at få vores ænskede gif'er i de rigtige størrelser. Det var nemt gjort i programmet Easy Gif Animator, men det var selvfølgelig lidt tidskrævende. De sidste detaljer manglede, men vi besluttede os for at gå videre, dels pga tidspres og del fordi vi jo manglede sider at linke videre til. Vi forsøgte så at lave endnu en bane, og arbejde lidt videre på vores juletema. Vi fandt derfor på at illustrere nogle hylder højt oppe på en væg, hvorpå der stod gaver. Ved siden af hylderne svævede nogle balloner som Brian Bølle skulle hive ned for herefter at svæve til vejrs og stjæle gaverne. Undervejs i processen chrashede programmet et par gange, hvilket selvfølgelig var lidt frustrerende og tidskrævende. Men vi havde været rimelig gode til at gemme, og oplevede derfor ikke de store tilbagegange. Men der er langt endnu, og vi får travlt, hvis vi efter næste time skal have et færdigt produkt!!

Vi har har en rigtig god gruppe (4 pers), som er gode til at arbejde sammen, og hvor alle får deres besyv med. Vi har forsøgt at planlægge det sådan så to af os sad bag musen i dag, og mandag vil de andre to så primært tage styringen. Det lader til at ville fungere rigtig godt, og alle er super engagerede - skønt!

søndag den 27. november 2011

Linjefagsdokument #15

Mandag 21/11:

I dag har vi startet nyt forløb i MKD. Vi skal de næste gange arbejde med multimedieproduktion og digitale spil. Dagen brugte vi på et længere powerpoint med beskrivelser/uddybelser af de væsentligste grundbegreber og fagudtryk indenfor emnet. Oplægget blev undervejs afbrudt af to omgange, hvor vi i første omgang skulle ud i grupper og prøve kræfter med nogle forskellige digitale spil. I anden omgang skulle vi så forsøge at koble lidt begreber på ét udvalgt spil og lave en mindre analyse.

Computerspil er den mest udbredte digitale aktivitet, som foregår i institutionerne. Det er derfor vigtigt at pædagogerne har en bred viden om, større kendskab til, og flere oplevelser af hvad spil egentligt er. Hvad er fordelene? hvad er ulemperne? Hvad er formålet med digitale spil? Og hvem er målgruppen?
Det er utrolig svært at be- eller afkræfte hvorvidt digitale spil er godt eller skidt så længe man ikke har sat sig ind i, hvad digitale spil er og hvordan de fungere. Det er et meget omdiskuteret medie, men også et medie, som er kommet for at blive! Man bør derfor udnytte alle fordelene der er ved ex. computerspil, og herigennem også lære at forstå hvor grænserne for de digitale medier kan sættes.

Alle spil, herunder også digitale spil, er primært uformel læring (det kan dog diskuteres, hvorvidt alle spil er lige uformelle i deres læringsform). Her opbygges en arena hvori der hos barnet udspiller sig en læringsproces gennem en legende aktivitet.Der skabes i legen rummelige og tidsmæssige grænser, hvori der dannes et univers som skaber følelser (glæde, spænding, ærgelse osv).  Det er altså en frivillig handling, med ufrivilligt bindende regler.

I spil tales der om to motivationsfaktore:
- intrinsic motivation: styres af det indre. Det vil sige lysten til at deltage, appel til følelser, universernes opbygning, æstetik osv.
- extrinsic motivation: styres af det ydre. De ydre betingelser der giver lyst til at engagere sig (point,        levelsosv.)

Et spil er en aktivitet med baggrund i nogle formelle regler med henblik på en evaluering af deltagerens/deltagernes præstationer. For at det kan kaldes et spil kræver opbygningen; regler, feed-back, interaktivitet (indflydelse på hændelsesforløbet), et variabelt udfald, følelsesmæssig tilknytning, og evne til at skelne mellem spil og virkelighed.

Spil er en rigtig god indlæringsarena. Det tyder på, at den legende tilgang til læring giver stort udbytte. Jo mere legende læringen er, jo større læring. Og da de digitale spil i dag udgør så stor en del af børn og unges hverdag, ses det som en unik mulighed for at skabe læring på børnenes/de unges præmisser. Dog har flere undervisningsspil et alt for stort fokus på læring og for lidt fokus på leg. På denne måde formaliseres den uformelle læring. Dette kaldes Edutainment.
For at et spil opretholder den uformelle læring er det i følge Czikszenmihalyi vigtigt at skabe et flow. En tilstand der er særlig lystfuld og dermed rummer et stort læringspotentiale. Her gælder det om at finde en balancegang ml. deltagerens færdigheder og spillets kompleksitet. Dette kan problematiseres, hvis læringen bliver alt for strengent.

Indenfor digitale spil findes der et hav af forskellige spilformer og maskiner. Der er pc, playstation, Wee osv osv. Der udvikles heletiden nye spilformer og nye tilgange til det digitale spillemedie. For at forstå spillet som digitalt medie er det vigtigt at skelne mellem to forskellige niveauer; hardware-niveauet og gameplay-niveauet. Hardware-niveauet (afsender-niveauet) er det niveau som omhandler programafkodning og den tekniske opbygning. Mest pædagogisk relevant er dog gameplay-niveauet (spillerniveauet), som er den oplevelse spilleren får ved spillet og interessen herved.

For at kunne analysere et spil skal man kende til de forskellige genre (de 4 mest anvendte genre indenfor computerspil er markeret med fed):
- Action: Her arbejdes med hurtighed. Mentalt såvel som motorisk.
- Adventure: Heri udforsker man universer, løser gåder og bruger logik
- Strategi: Overblik og analyse. Man ligger her planer og strategier, som efterfølgede udføres.
- Simulation: Styring af ex. komplicerede fartøjer (flysimulator, bilspil)
- Virtual life: En blanding af strategi og simulation
- Partyspil: Fællesspil over ex. TV
- Bevægelsesspil: Spil som Wee og move, der skaber stor motorisk træning og fysisk udfoldelse.
- Klassiske spil: Brætspil, kort, terninger overført til computeren

I en spil analyse er det yderligere vigtigt at komme ind på følgende faktorer:
- spilstruktur (mål, forhindringer)
- information om regler
- spillerens position (gud, lonely rider, ligeværdig)
- muligheder for interaktion
- forhold ml spilletid og realtid
- rum og perspektiv (1.pers, 3.pers altseende, 3.pers centreret, isometrisk)
- fortællingens betydning
- spillets univers

Vi brugte som sagt en del tid på at spille og efterfølgende kigge lidt på de forskellige analysefaktorer. Min gruppe på 3 piger valgte at sætte os og spille LEGO Starwars. Det skal siges, at ingen af os rigtigt spiller nogen form for computerspil, og heller aldrig rigtig har gjort det. Det kom derfor utrolig meget bag på os, hvor stor en effekt spilet havde på os. Det var et spil der krævede utrolig meget samarbejde, da man var to spillere som arbejdede sammen i samme synsfelt, men med forskellige styringstaster. Vi skulle derfor kommunikere, diskutere og planlægge hvert et træk for at komme bedst muligt igennem. Det havde en grafik og et univers, som var meget opslugende og havde en utrolig høj indlevelsesfaktor. Sjovest var det dog da vi opdagede at vi alle hurtigt identificerede os med figurerne i spillet, og vigtigst af alt alle mest ønskede at være Prinsesse Leila (eller en af de andre menneskelige figurer), der der her ubevidst lå den største identifikation.
Det gik også hurtigt op for os, at det er svært at sætte en tidsgrænse på 60 min eller mindre op for et spil af denne slags, da spillet er sat til at skulle tage tid. Banerne gennemføres ikke på få minutter, løsningerne er mange og den lærende proces starter lige fra første sekund!


Når man skal udforme og opbygge sit eget spil er det vigtigt at:
- At tænke i sider/dias. Et spil består af mange dias
- Indsætte objekter (figure, gif'er) som er styret af animationsstier
- Animationsstier er baner som tegnes på siden og indikerer objekternes løbebane
- Begivenhed. Her sættes handling og konsekvenser på de træk der foretages
- Handling

tirsdag den 15. november 2011

linjefagsdokument #14

Mandag d. 14/11:

I dag har vi haft vejledning til vores linjefagsdokument. Det gik op for mig, at jeg måske har gjort det mere kompliceret end det er, og er derfor lidt mere rolig nu.
Efter vejledningen mødtes vi igen i vores animationsgruppe for at færdiggøre vores film. Vi fik ordnet scenografien til de sidste scener og fik taget de sidste mange billeder. Vi var kun tre til at styre det i dag (det meste af tiden kun to), og det var utrolig hvor stor en forskel det gjorde. Det skal forståes på den måde, at det både resourcemæssigt (plads, udstyr, opgavemængde osv) og samarbejdsmæssigt er langt nemmere at navigere, tilrettelægge og blive enige jo færre man er. Eller det var i hvert fald mit indtryk af under dette gruppearbejde. Selvom arbejdsbyrden pr. mand øges, sættes tempoet også tilsvarende op.
Redigeringen var forholdsvis ligetil. Vi lagde vores avi-filer ind i Movie Maker, og da Martin havde godt styr på programmet blev filmen hurtigt klar til lyd og effekter, som vi fælles fandt på Incompetech.com og findsounds.com (royaltyfree musikprogrammer). Vi fik lagt lyden på, og lidt effekter, dog ville vi gerne have haft tid til at give de sidste to procent til at projektet blev helt som ønsket!

Generelt har vi haft en god produktion, og jeg er virkelig glad for vores fortælling/handling og med det færdige resultat. Jeg føler selv, at vi fik lavet en god scenografi som understøttede vores satiriske tilgang til reklamen (forkerte størrelsesforhold, figurer uden bevægelse, baggrunde osv.). På den ene side ville vi nok have hjulpet os selv ved at simplificere og skære ned på scenerne, men på den anden side krævede vores fortælling også en del scener for at få hele budskabet med...

Her er vores færdige lille animations-satire-reklame:

søndag den 13. november 2011

Linjefagsdokument #13

Fredag d. 11/11:

Vi fortsatte vores animationsfilmsprojekt i dag. Vi gik direkte i gang med at filme, dog en mand mindre end i går. Vi havde lidt bøvl med i starten at finde ud af hvordan MonkyJam fungerede. Det er et forholdsvis simpelt gratisprogram, som derved også er ret begrænset i dets redskaber. Men Daniel havde arbejdet lidt med animation før, og fandt en løsning på vores problem. Så nu kører vores første scener i det tempo vi ønsker. Det er en langsommelig, men sjov proces. Det kræver virkelig tålmodighed og enighed i gruppen, hvilket selvfølgelig ikke altid er lige nemt. Når der er mange hoveder om at fortolke en fortælling er der mange forventninger til hvordan tingene skal se ud, og det er lidt sjovt at se, hvor mange små misforståelser der opstår undervejs. På den ene side kan det være lidt frustrerende ikke at have samme visioner og arbejdsstil, men på den anden side skaber det mulighed for at krydse tanker og idéer og herved skabe noget helt anderledes end forventet. De scener vi har fået lavet indtil nu er i hvert fald helt anderledes end de billeder jeg startede ud med at have inde i hovedet, men budskabet er der og jeg tror det bliver en spøjs og god satire-reklame!!

Da vi har kun fået lavet ca. halvdelen af vores scener, så vi sætter ekstra timer af til produktionen mandag, hvor vi også gerne skal få lagt lyd på...

linjefagsdokument #12

Torsdag d. 10/11:

I dag har vi startet et nyt forløb i MKD. Vi skal over de næste 2 gange have om animationsfilm, noget jeg glæder mig lidt til at se hvad er. Først blev vi introduceret til hvad der lå bag begrebet animation og hvad formålet var med at skulle igennem forløbet. Herunder stiftede vi også kendskab til forskellige begreber indenfor animationsgenren....

Animation handler om at gøre ting levende. Det er en æstetisk læreproces, hvori der kan skabes et rum/univers og herfra fortælle et budskab. Ved at arbejde med ex. animation kan man gennem teknikker og færdigheder lære noget om objektet (filmen), men man kan også gennem fortælling, gruppearbejde og sanser lære noget om sig selv. Man ser en film udvikle sig fra at være en ide til en historie, hvorefter den historie bliver billedliggjort og til sidst bliver bragt til live ved lyd og musik.

Animationsfilms udstyr:
Computer
Webcam
Programmer til både optagese og redigering (fx MonkyJam, Moviemaker)
Redskaber/rekvisitter

Der er forskellige måder at arbejde med animation på. Mange forskellige teknikker, og her sætter kun fantasien grænser for hvad man ønsker at udtrykke, og hvilke objekter man udtrykker sig med og på:

Stop-motion: en filmteknik, som går ud på at der bliver taget et billede, flytter minimalt på de ønskede genstande, tager et nyt billede, flytter, tager nyt foto osv. PÅ den måde ender man med en hel serie små billeder, som kan sættes sammen til en lille film. Dette skyldes at der i en stop-motion film går 24 billeder på et sekund, hvilket gør at hjernen opfanger de mange hurtige klip, som en lang film.
Under stop-motion filmene er det bl.a. muligt at lege med teknikken claymation, hvor genstandene/figurene bygget ud af modellervoks. Man kan også anvende ting som lego, bamser, og andet legetøj for at gøre hverdagstingene levende.

En anden teknik er en flyttefilm. Her hænger kameraet på et stativ over bordet/gulvet og filmer ned på lærredet ovenfra. På denne måde er det muligt og meget lettere at få ting til fx. at flyve. Ofte bruges der her papirsklip, sjove små genstande som fx slik osv.

Tegnefilm er en 3. teknik. Den klassiske (gammeldags) tegnefilm forgik ved at man tegnede en tegning, tog et billede tegnede en ny, med minimale ændringer, tog endnu et billede osv osv. For et få en sammenhængende tegnefilm kræver det en billedeserie på 500 billeder pr minut. I dag foregår stort set al tegnefilmsproduktion over computer.

Man kan også vælge at lave animation på stor skala. Det vil sige, at man fx kan gøre huse, mure, lygtepæle, pladser levende.

Sidste begreb er pixilation. Dette indebærer, at man tager levende mennesker og opbygger en film i stop-motion.

Efter vores animationsintro blev vi delt i grupper af 4. Hver gruppe fik et ordsprog og skulle ud fra dette impuls fortolke ordsproget som vi nu ønskede, opbygge en historie (storyboard), og lave en film på ca. et minut. Min gruppe fik ordsproget: "Uden mad og drikke duer helten ikke".

Der gik lidt tid med at få stykket historien sammen. Der var et væld af idéer som ikke rigtig hang sammen, og det var svært at finde den røde tråd som også hang sammen med ordsproget. Vi snakkede bl.a. meget om hvorvidt vi skulle påvise ordsproget, vende det helt på hovedet, eller lave et humoristisk tvist. Vi var alle enige om, at vi på en eller anden måde skulle have en helt som vores hovedrolle og at vi skulle have lidt humor med, men om han skulle være tyk eller tynd, doven eller kvik var lidt svært lige at få på plads.
Vi blev dog enige om at lave en satirisk reklame for McDonalds. Vi valgte at opfinde McBuff, en McD medarbejder, som får kræfter til at redde planeten ved at spise burgere, nuggets og fritter og drikke sodavand og milkshakes. På denne måde fik vi også hurtigt fastlagt, at vi ville producere en flyttefilm, da meget af vores fortælling indebærer ting der flyver, svæver eller hænger i luften. Og da ingen af os rigtig kan tegne, blev vi enige om at printe baggrunde, personer og objekter ud fra nettet (primært fra googles billedsøgning).
Vores første produktionsdag startede altså med at lave historie, finde baggrunde og billeder, skabe grundlag for nogle gode scener/scenografi, samt finde ud af hvilke proportioner vi skulle have på vores prints. Vi lagde nemlig meget vægt på, at humoren  i filmen bl.a kunne understreges ved at tingene var langt ude af proportioner. Det må gerne se lidt skævt og kikset ud!