Mandag 21/11:
I dag har vi startet nyt forløb i MKD. Vi skal de næste gange arbejde med multimedieproduktion og digitale spil. Dagen brugte vi på et længere powerpoint med beskrivelser/uddybelser af de væsentligste grundbegreber og fagudtryk indenfor emnet. Oplægget blev undervejs afbrudt af to omgange, hvor vi i første omgang skulle ud i grupper og prøve kræfter med nogle forskellige digitale spil. I anden omgang skulle vi så forsøge at koble lidt begreber på ét udvalgt spil og lave en mindre analyse.
Computerspil er den mest udbredte digitale aktivitet, som foregår i institutionerne. Det er derfor vigtigt at pædagogerne har en bred viden om, større kendskab til, og flere oplevelser af hvad spil egentligt er. Hvad er fordelene? hvad er ulemperne? Hvad er formålet med digitale spil? Og hvem er målgruppen?
Det er utrolig svært at be- eller afkræfte hvorvidt digitale spil er godt eller skidt så længe man ikke har sat sig ind i, hvad digitale spil er og hvordan de fungere. Det er et meget omdiskuteret medie, men også et medie, som er kommet for at blive! Man bør derfor udnytte alle fordelene der er ved ex. computerspil, og herigennem også lære at forstå hvor grænserne for de digitale medier kan sættes.
Alle spil, herunder også digitale spil, er primært uformel læring (det kan dog diskuteres, hvorvidt alle spil er lige uformelle i deres læringsform). Her opbygges en arena hvori der hos barnet udspiller sig en læringsproces gennem en legende aktivitet.Der skabes i legen rummelige og tidsmæssige grænser, hvori der dannes et univers som skaber følelser (glæde, spænding, ærgelse osv). Det er altså en frivillig handling, med ufrivilligt bindende regler.
I spil tales der om to motivationsfaktore:
- intrinsic motivation: styres af det indre. Det vil sige lysten til at deltage, appel til følelser, universernes opbygning, æstetik osv.
- extrinsic motivation: styres af det ydre. De ydre betingelser der giver lyst til at engagere sig (point, levelsosv.)
Et spil er en aktivitet med baggrund i nogle formelle regler med henblik på en evaluering af deltagerens/deltagernes præstationer. For at det kan kaldes et spil kræver opbygningen; regler, feed-back, interaktivitet (indflydelse på hændelsesforløbet), et variabelt udfald, følelsesmæssig tilknytning, og evne til at skelne mellem spil og virkelighed.
Spil er en rigtig god indlæringsarena. Det tyder på, at den legende tilgang til læring giver stort udbytte. Jo mere legende læringen er, jo større læring. Og da de digitale spil i dag udgør så stor en del af børn og unges hverdag, ses det som en unik mulighed for at skabe læring på børnenes/de unges præmisser. Dog har flere undervisningsspil et alt for stort fokus på læring og for lidt fokus på leg. På denne måde formaliseres den uformelle læring. Dette kaldes Edutainment.
For at et spil opretholder den uformelle læring er det i følge Czikszenmihalyi vigtigt at skabe et flow. En tilstand der er særlig lystfuld og dermed rummer et stort læringspotentiale. Her gælder det om at finde en balancegang ml. deltagerens færdigheder og spillets kompleksitet. Dette kan problematiseres, hvis læringen bliver alt for strengent.
Indenfor digitale spil findes der et hav af forskellige spilformer og maskiner. Der er pc, playstation, Wee osv osv. Der udvikles heletiden nye spilformer og nye tilgange til det digitale spillemedie. For at forstå spillet som digitalt medie er det vigtigt at skelne mellem to forskellige niveauer; hardware-niveauet og gameplay-niveauet. Hardware-niveauet (afsender-niveauet) er det niveau som omhandler programafkodning og den tekniske opbygning. Mest pædagogisk relevant er dog gameplay-niveauet (spillerniveauet), som er den oplevelse spilleren får ved spillet og interessen herved.
For at kunne analysere et spil skal man kende til de forskellige genre (de 4 mest anvendte genre indenfor computerspil er markeret med fed):
- Action: Her arbejdes med hurtighed. Mentalt såvel som motorisk.
- Adventure: Heri udforsker man universer, løser gåder og bruger logik
- Strategi: Overblik og analyse. Man ligger her planer og strategier, som efterfølgede udføres.
- Simulation: Styring af ex. komplicerede fartøjer (flysimulator, bilspil)
- Virtual life: En blanding af strategi og simulation
- Partyspil: Fællesspil over ex. TV
- Bevægelsesspil: Spil som Wee og move, der skaber stor motorisk træning og fysisk udfoldelse.
- Klassiske spil: Brætspil, kort, terninger overført til computeren
I en spil analyse er det yderligere vigtigt at komme ind på følgende faktorer:
- spilstruktur (mål, forhindringer)
- information om regler
- spillerens position (gud, lonely rider, ligeværdig)
- muligheder for interaktion
- forhold ml spilletid og realtid
- rum og perspektiv (1.pers, 3.pers altseende, 3.pers centreret, isometrisk)
- fortællingens betydning
- spillets univers
Vi brugte som sagt en del tid på at spille og efterfølgende kigge lidt på de forskellige analysefaktorer. Min gruppe på 3 piger valgte at sætte os og spille LEGO Starwars. Det skal siges, at ingen af os rigtigt spiller nogen form for computerspil, og heller aldrig rigtig har gjort det. Det kom derfor utrolig meget bag på os, hvor stor en effekt spilet havde på os. Det var et spil der krævede utrolig meget samarbejde, da man var to spillere som arbejdede sammen i samme synsfelt, men med forskellige styringstaster. Vi skulle derfor kommunikere, diskutere og planlægge hvert et træk for at komme bedst muligt igennem. Det havde en grafik og et univers, som var meget opslugende og havde en utrolig høj indlevelsesfaktor. Sjovest var det dog da vi opdagede at vi alle hurtigt identificerede os med figurerne i spillet, og vigtigst af alt alle mest ønskede at være Prinsesse Leila (eller en af de andre menneskelige figurer), der der her ubevidst lå den største identifikation.
Det gik også hurtigt op for os, at det er svært at sætte en tidsgrænse på 60 min eller mindre op for et spil af denne slags, da spillet er sat til at skulle tage tid. Banerne gennemføres ikke på få minutter, løsningerne er mange og den lærende proces starter lige fra første sekund!
Når man skal udforme og opbygge sit eget spil er det vigtigt at:
- At tænke i sider/dias. Et spil består af mange dias
- Indsætte objekter (figure, gif'er) som er styret af animationsstier
- Animationsstier er baner som tegnes på siden og indikerer objekternes løbebane
- Begivenhed. Her sættes handling og konsekvenser på de træk der foretages
- Handling
Ingen kommentarer:
Send en kommentar