tirsdag den 27. september 2011

Lidt om mig og MKD!

Hej,
Jeg hedder Trine, er 22 år, og går på pædagoguddannelsen Sydhavnen, København. Jeg startede  mit første semester ud af syv i august, og er indtil videre svært tilfreds med mit valg, trods en meget skeptisk pre-skole-start. Det er et studie på 3½ år med lidt under halvandet års praktik inkluderet, og forhåbentligt en masse sjove oplevelser på og udenfor skolen.
For kort tid siden skulle vi som første-semester-studerende vælge vores linjefag. Det er et linjefag, som strækker sig over hele uddannelsen, og som bliver en stor del af vores videre forløb. En derfor meget skræmmende tanke, at skulle vælge og fravælge mellem de fire linjer, hvis introforløb havde den præcis modsatte effekt på mig - Jeg kunne ikke vælge!!! Dog havde jeg en klar idé om at mit valg ville falde på enten SKB (krop, sundhed og bevægelse) eller MKD (medie, kreativitet og digital kultur). Det var bestemt ikke let at vælge. Jeg var faktisk i tvivl om mit valg langt efter sedlen var afleveret til studieadministrationen, og er det vel tildels stadigvæk.... Men tanken om at kunne være kreativ, lave foto- og filmprojekter og lære at bruge mediet i leg, den kan jeg godt leve med! Så her er jeg så, sidder og skriver/opretter blog efter min første dag med MKD som linjefag.  Jeg er spændt på hvad faget videre indebager og medfører - Det skal nok blive godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar